Startside Katalog & prøver Trykinformation Købsinfo, priser og åbningstider
Calligraphen
vis indkøbskurv tøm kurv gå til kassen
telefon: 8629-3967
e-mail:romance@calligraphen.dk
   
Bröllopsfakta
Forskellige typer af bryllup
Der findes en masse regler for hvordan et bryllup og den efterfølgende fest skal forløbe for at følge etiketten, og nedenfor kan du læse lidt information om dette. I dag er mange af disse regler dog blevet blødt op og man er generelt blevet friere stillet med hensyn til at tilrettelægge den store dag. Derfor findes der heller ikke noget der er egentligt rigtigt eller forkert - der findes bare forskellige retningslinier, som man kan vælge at følge eller ej.

Gør brylluppet til jeres fest og tag det til jer, som synes godt og rigtigt for jer, men vær tydelige og præcise med, hvad der evt. gælder til jeres bryllup, så I undgår nogle uheldige situationer for jer og gæsterne.


Formiddagsbryllup
Ved et formiddagsbryllup indbyder man gæsterne til vielsesakten om formiddagen med efterfølgende frokost. Det er en enklere variant af et bryllup, da man ikke behøver at byde på tre-retters menu eller efterfølgende dans. Med hensyn til påklædning for gæsterne er det som regel mørkt jakkesæt for herrerne og aftenkjole for damerne. Vil man være sikker på at gæsterne klæder sig rigtigt, vil man ofte skrive dresscode på invitationerne.

Eftermiddagsbryllup med middag og dans
Dette er den mest anvendte variant af bryllup og kræver mere tid til planlægning og forberedelse end et formiddagsbryllup. Efter vielsen plejer alle de inviterede at samles til lidt fælles hygge og en kop kaffe eller en skål. Brudeparret støder som regel til lidt senere når de har fået taget billeder. Derefter vil man normalt indtage sin plads ved middagsbordet. Nogle gange deler man festen op i en reception og en middag med efterfølgende dans. På den måde kan man få lejlighed til at invitere mange flere af sine venner og bekendte, som ellers ikke ville blive indbudt. Alle taler og sange under middagen anmeldes til toastmasteren, men der er en særlig kotume for de første talere. Brudens far, eller værten, indleder talerækken med en velkomsttale og udbringer brudeparrets skål. Dette gøres normalt inden forretten er taget af bordet. Dernæst følger brudgommen. Under resten af middagen, er talerækkefølgen således: Forlover, brudgommens far og så bruden, hvis hun ønsker ordet. Hvis der herefter er flere, der ønsker ordet, er det normalt, at familien får ordet før vennekredsen. Det samme gælder for sangene, jo tættere forfatteren er forbundet med brudeparret, jo tidligere i forløbet skal de præsenteres. Efter middagen kommer bryllupslagkagen. Brudeparret skal naturligvis sammen skære for og give hinanden den første bid. Det er bruden, der skal fatte skærekniven og gommen holder om brudens hånd og hjælper til. Mens bryllupskagen bliver serveret bliver gaverne ofte åbnet af brudeparret. Ved gaveåbningen er det en god idé at arrangere med en god ven eller veninde at være "skriver".
Skaf nogle små mærkater som kan nummereres og brug dem til at sætte på pakkerne. Vennen noterer derefter hvem, der har givet hver enkelt gave, så I efter brylluppet let kan huske, hvor hver enkelt gave kommer fra. I kan også sørge for at giverens kort lægges sammen med gaven. Hvis man har valgt at opdele festen i en reception og en middag, kan man efter gaveåbningen vælge at danse brudevalsen (eller det sørger gæsterne måske for). Hvis alle skal med til middagen om aftenen, er brudevalsen normalt tegn på at brudeparret tager af sted fra festen. Påklædning til brylluppet. Der findes forskellig slags påklædning til et bryllup og et eftermiddagsbryllup med efterfølgende dans er som regel mere formel end et formiddagsbryllup. Ønsker man som brudepar, at gæsterne skal have en bestemt slags påklædning på til brylluppet, bør man skrive dette i indbydelsen. Hvis ikke der er skrevet ønsker til påklædning i invitationen, så skal man som gæst forvente at man skal have pænt tøj - helst jakkesæt eller habit, hvis man har dette. Kvinderne forventes at have kjoler på.

Reception
Man kan holde en reception for sine gæster efter vielsen i stedet for frokost eller middag. Til receptionen kan man f.eks. byde på champagne eller mousserende vin og lidt godt til ganen. Til en reception har man naturligvis ingen bordplan, men man kan dog også have taler til receptionen - især hvis den afholdes i stedet for en egentlig middag. Ofte vil man dog kombinere en reception med en middag. På den måde kan man invitere rigtig mange af sine venner, naboer og bekendte til en reception og samtidig holde en mere intim fest for den nærmeste familie og vennekreds.

Kirkebryllup
Ved et kirkebryllup plejer man normalt at møde præsten inden selve vielsen og gennemgå forløbet, så alting kan foregå rigtigt med indgang, vielsesprogram og udgang. Ved denne gennemgang kan præsten og brudeparret få snakket igennem, hvilke forventninger de hver især har til programmet og evt. udsmykning og præsten kan oplyse om der er ting, man evt. helst skal undgå. F.eks. ønsker nogle præster ikke at man smider med ris udenfor kirken.

Det er per tradition altid brudens far, som fører bruden op af kirkegulvet og overlader bruden til den ventende gom. Ofte har man arrangeret at en eller flere brudepiger går foran bruden. Efter vielsen følger gommen sin brud ud og gæsterne venter med ris eller sæbebobler og smider dem efter brudeparret og der bliver forhåbentlig taget masser af dejlige billeder.


Brudeparrets nøglepersoner

Toastmasteren har ansvaret for at styre forløbet af bryllupsmiddagen med taler og sange. Det er vigtigt at vælge den rigtige person til dette job, da det kan have stor betydning for aftenens forløb. Alle som ønsker at sige noget eller har en sang, skal henvende sig til toastmasteren, så han/hun kan sætte alting ind i et skema. Det er altid godt at give gæsterne mulighed for at kontakte toastmasteren inden selve aftenen, men der er ofte nogle der ønsker at sige noget, som ikke har planlagt dette og det skal der også være plads til. Brudeparret kan udstyre toastmasterne med en lille klokke, som han kan påkalde sig opmærksomhed med. Denne klokke kan være en gave til toastmasteren som tak for hjælpen. Toastmasteren bør koordinere de forskellige indslag med spisestedets personale, så stegen ikke bliver alt for kold.

Brudepiger eller brudesvende er ofte anvendt for at gøre det hele lidt mere romantisk. Brudepiger eller -svende går enten foran eller bagefter bruden og kan være brudens bedste veninder eller nogle små niecer eller nevøer.

Forloveren har gommens bedste ven eller bror. Han fungerer som gommens altmuligmand og har bl.a. ansvaret for ringene. Han venter på bruden fremme ved alteret sammen med gommen.

Dresscodes
Der er forskellige slags påklædning til brylluppet og her er en liste over de mest almindelige dresscodes:

Galla/kavalér
Manden: Uniform, hvis man har en. Ellers kjole og hvidt Kvinden: Lang gallakjole (meget nederst og lidt øverst)

Smoking
Manden: Smoking Kvinden: Lang eller kort aftenkjole som både kan være kortærmet og langærmet

Mørk habit
Manden: Står der "mørk habit" kan det være habit eller jakkesæt, men helst mørkt, da det anses for mere elegant. Kvinden: Lang kjole eller kort, elegant kjole/nederdel

Jakkesæt
Manden: mørk habit eller jakkesæt, men om sommeren kan man have lyst jakkesæt på. Kvinden: Valgfri, men elegant kjole eller nederdel. Lange bukser kan også anvendes.

Det er meget forskelligt, hvad man har af forventninger til gæsternes påklædning. Det vigtigste er, at man undgår at nogle af gæsterne føler sig udenfor eller pinligt berørt over at have taget det "forkerte" tøj på. Jo finere påklædningen skal være, jo mindre er sandsynligheden for at alle gæsterne har dette tøj. Man må derfor vurdere, hvor meget man vil gøre ud af dette.

Kort Tillbehør Trykmuligheder Kundeservice Calligraphen
Save the date kort Æsker & Poser Foliering Vores åbningstider Nyhedsbrev
Invitationskort Balloner Farvetryk Kontakt os Bestil katalog & prøver
Informationskort Bånd Layout til forsidetryk Købsinformation På Facebook
Svarkort Sæbebobler & ris Symboler Spørgsmål og svar Kundekommentarer
Kirkeprogram Bryllupskameraer Tekstdesigns Bryllupsfakta Portal
Menukort Slik Tekstforslag Alle kort til dit bryllup  
Bordkort Servietter Skrifttyper Tips & idéer  
Festprogram Til festlokalet   Match med farver
Skab selv Kagedekorationer      
Find dit kort Alt tilbehør   Ring til os: 86293967  

Den perfekte side til dig som planlægger dit bryllup eller fest. Her kan du læse mere om forskellige typer af bryllupskort, såsom invitationer, bordkort, informationskort, menukort og takkekort. Du kan også lade dig inspirere af alle vores andre produkter til ceremonien og bryllupsfesten. Bland vores mest populære produkter finder du hjerteris, sæbebobler, bryllupskameraer, glas, æsker og poser, kagefigurer, gæstebøger, servietter med navn og meget mere.


Populære søgninger:
bryllupsinvitationer|bryllupskort|servietter|kagefigur|gæstebog|hjerteris|invitationer bryllup|bryllupsglas| toastmasterklokke|kort til bryllup|bordkort bryllup|servietter med tryk|indbydelser|duge|menukort|dekorationer|takkekort|bryllupskamera|balloner bryllup|bryllupstilbehør|strømpebånd|bryllup fotoalbum|sløjfer|biludsmykning|kagedekoration| bordkortholdere|rosenblade|æsker og poser|kysseklokker|bryllupsfest